Den styrkede læreplan i Gaia

Gaias pædagogiske læreplan er lavet med udgangspunkt i skabelonen fra www.emu.dk 
Læreplanen er lavet som et samarbejde mellem pædagoger og ledelse i Gaia, og efterfølgende er den forelagt og godkendt i forældrebestyrelsen. 

Der er løbende i læreplanen brugt citater fra "Den styrkede læreplan, rammer og indhold". Vi nævner gennem læreplanen forskellige af Gaias skrivelser og politikker såsom "Dannelse i Gaia" (2018), Fællesskabet i Gaia" (2011) og "Gaias pædagogiske progressionslinje". Vi skriver i læreplanen, når vi bruger uddrag derfra. 

Børnehuset Gaia er en 0-6 års daginstitution med fire vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi har i gennemsnit 140 børn. Gaia består af tre teams; vuggestuen, børnehaven og det store "Team Gaia". Børn, pædagoger og medhjælpere er tilknyttet en gruppe. Vi arbejder også meget på tværs af alder, gruppe og team.

Blåbærrene, Hindbærrene og Brombærrene: Yngste vuggestuebørn

Jordbærrene: Ældste vuggestuebørn

Blommerne: Yngste børnehavebørn

Kirsebærrene: Mellemste børnehavebørn

Æblerne: Ældste børnehavebørn

Gaia ligger på Uhrhøj, et lokalområde i Vejle. Vi ligger tæt på Petersmindeskolen, legepladser, skov, haletudsesø, landzone mv. Vi er med i den lokale kogræsserforening. Tidligere lå der et landbrug "Nedergården", hvor Gaia nu ligger, og det nærmeste boligområde er udstykninger herfra. Tilbage fra landbruget står maskinhuset og de to store lindetræer, der indgår i vores logo.

Gaia er bygget i 2009, og indretningen består af et hus med vuggestuefløj, børnehavefløj og en fælles café. Der er grupperum og fællesrum i begge teams. I vuggestuen har Jordbærrene grupperum i fællesrummet. Vi har valgt flytbare møbler, der gør det nemt for os at ændre lege- og læringsmiljøer. 

I maskinhuset er der krea-værksted og gymnastiksal. Her er også pedellens værksted og garagen med vores to christianiacykler.

Gaia er omgivet af en stor legeplads med mange legeområder og masser af plads til alverdens pædagogiske aktiviteter. Vi har tænkt meget over beplantning i forhold til spiselige planter, frugter, bær mv. Vi har højbed, der både dyrkes af køkkenet og børnegrupperne. Legeområder er markeret med naturmaterialer (planter, legeredskaber mv.) Der er meget stor diversitet på legepladsen, hvad angår beplantning. Legepladsen er fælles for vuggestuen og børnehaven.

Børnesyn: Det at være barn har værdi i sig selv

Dannelse og børneperspektiv: Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tager alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse

Leg: Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud

Læring: Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret

Børnefællesskaber: Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for

Pædagogisk læringsmiljø: Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunkt for arbejdet med børnenes læring

Forældresamarbejde: Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring 

Børn i udsatte positioner: Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter

Sammenhæng til børnehaveklassen: Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.

Sådan kommer elementerne til udtryk i Gaia: I Gaia kommer elementerne til udtryk og gøres synlige gennem vores kulturelle mindset, der særligt handler om barndommens egenværdi og vores kultur for fællesskaber og relationer, herunder "Fællesskabet i Gaia", "Gaias pædagogiske progressionslinje" og "Dannelse i Gaia".
Vi er med til at danne børnene til fremtiden. Derfor tager vi opgaven med barnets dannelse alvorligt. Det betyder, at vi er bevidste om, hvad vi giver børnene med på deres vej i livet, og hvorfor dette er værdifuldt. 

Pædagogisk læringsmiljø: I Gaia arbejder vi i teams; vuggestuen, børnehaven og det store "Team Gaia". På teammøder i henholdsvis vuggestuen og børnehaven aftaler vi løbende, hvordan teamet skaber lege- og læringsmiljøer, der både kan rumme børne- og vokseninitierede aktiviteter. Vi kigger på børnegrupperne, børnefællesskaberne og forholder os til børnenes lege. Børnene viser os ofte vejen. Vi skaber lege- og læringsmiljøer, der dagen igennem understøtter flere former for lege. Børnene inddrages i  daglige rutiner og er medspillere i flest mulige sammenhænge.

Medarbejderne fokuserer på egne positioneringer, og vi har en feedbackkultur, hvor vi italesætter positioneringer som led i at kvalificere det pædagogiske arbejde. Positioneringer kan for eksempel være, at de vokse går foran, ved siden af eller bagved, om vi er inspirerende, guidende, undersøgende med videre. 

Forældresamarbejde:
Når nye familier starter i Gaia, introduceres de til "Fællesskabet i Gaia", der er fundamentet i den sociale kultur, der findes hos os. Samarbejdet mellem forældre og medarbejdere foregår med stor gennemsigtighed., hvor vi taler tingene op og er i hyppig dialog. 

Vi samarbejder med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring på flere forskellige måder, som beskrevet herunder. I "Fællesskabet i Gaia" har vi skrevet, at alle voksne; forældre og medarbejdere, har ansvar for fællesskabet. Dette italesættes og efterleves i vores måde at kommunikere med forældrene om både eget barns og børnegruppens trivsel.

Forældresamtaler: Vi har obligatoriske, årlige forældresamtaler om barnets trivsel og udvikling. Her bruger vi blandt andet dialoghjulet fra Hjernen og Hjertet (Rambøll) og "Gaias pædagogiske progressionslinje" i dialogen med forældrene. Samarbejdet bygger på åbenhed, gensidighed og fælles ansvar. Det er altid mulighed for ekstra samtaler, hvis der er behov for det. Alle nye familier tilbydes samtaler efter tre måneder i Gaia, ligesom forældrene til børn, der rykker fra vuggestuen til børnehaven, tilbydes en samtale efter tre måneder i børnehaven.

Forældremøder: Vi holder årligt et forældremøde i aldersgrupperne. Her fortæller pædagogerne om det pædagogiske arbejde i børnegruppen og om samarbejde og forventninger mellem forældre og medarbejdere. Forældre kan spørge ind til arbejdet. Hos Æblerne holdes der også et forældremøde i september, der handler om samarbejdet frem mod førskolestarten.

Nyhedsbreve og information: Vi informerer løbende i nyhedsbreve på AULA. Her inddrages forældrene i både praktiske og pædagogiske emner, børnegruppernes trivsel. 

Dokumentation: Vi dokumenterer pædagogiske aktiviteter og hverdagssituationer med billeder dels i Gaia, sendt med hjem, eller på instagram @livetigaia. Mængden af information varierer. Gaia har efter aftale med forældrebestyrelsen besluttet, at tiden hos børnene har førsteprioritet.

Børn i udsatte positioner: Vi har fokus på alle børns deltagelsesmuligheder og justerer vores læringsmiljø og aktiviteter herefter. I Gaia har vi to AKT-pædagoger; én i hvert team, der i samarbejde med barnets forældre og de øvrige medarbejdere sørger for at italesætte og støtte i forhold til børnenes forskellige udfordringer, ressourcer og forudsætninger. Vi samarbejder med TCBU (Tværfagligt Center for Børn og Unge), når vi har brug for yderligere sparring.

Vi arbejder med udfordringer gennem hypoteseskemaer, som pædagogerne udfylder i samarbejde med en AKT-pædagog. Hypotesen bruges som aktionslæring, og ved evaluering kan nye arbejdshypoteser opstå. 

Hvordan skaber vi et læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes? Det pædagogiske læringsmiljø planlægges blandt andet ud fra hypoteserne, så barnet herigennem får deltagelsesmuligheder i fællesskabet. Vi italesætter barnets ressourcer i fællesskabet, og vi arbejder med barnets udfordringer og udviklingspotentialer i fællesskabet. 

På teammøder bruger vi blandt andet praksisfortællinger og kollegial feedback til refleksion og evaluering. Alt arbejde med hypoteseskemaer, konsultative møder med deltagelse fra TCBU med videre, foregår i tæt dialog og samarbejde med barnets forældre.

Sammenhæng til børnehaveklassen: Det sidste år i Gaia, inden førskolestart, går børnene hos Æblerne. Hos Æblerne samarbejdes der med forældrene om børnenes generelle udvikling særligt med fokus på følgende otte kompetenceområder:

• Relationer 
• Robusthed og mod
• Sociale spilleregler
• Forandringsparathed
• Selvkontrol og fokus
• Udtrykke følelser 
• Sprog
• Selvhjulpenhed

Fra april, hvor børnene starter hos Æblerne og frem til efteråret taler vi stort set kun om skole, når børnene selv lægger op til det. Fra efteråret taler vi om at "øve sig" på forskellige anliggender, som har relevans for opstarten i førskolen. 

Vi indgår i et formaliseret samarbejde med Børnegården Uhrhøj og Petersmindeskolen om "Den gode overgang på Uhrhøj", hvor vi har beskrevet tiltag og holdninger i forbindelse med samarbejdet om overgangen til skolen. 

Børnene starter i førskole i april. Det betyder, at overgangen sker til førskolen og ikke børnehaveklasse/0. klasse. Vi er bevidste om, at børnene er cirka fire måneder yngre ved denne overgang, end hvis overgangen skete til 0. klasse.

Forældresamarbejde
April: Gaias ældste årgang flytter ind til Æblerne, senere på måneden har vi et forældremøde, hvor forældrene inddrages i arbejdet hos Æblerne med det særlige pædagogiske fokus, der er i denne aldersgruppe. Til dette møde taler vi om børnehavelivet i den ældste årgang. De otte kompetenceområder italesættes. 

September: Forældremøde hos Æblerne med information og dialog om tiden frem mod førskolestart, "Den gode overgang på Uhrhøj", skoleparathed med videre.

Oktober/november: Forældresamtaler ud fra dialoghjulet i Hjernen og Hjertet (Rambøll) om barnets generelle trivsel og udvikling. Hvis der er tanker om skoleudsættelse aftales det i denne samtale, at der skrives en anmodning herom. Samarbejde om eventuelle udviklingspunkter aftales. 

Februar: Æblernes pædagoger deltager i et forældremøde på Petersmindeskolen.

Hvis barnet skal gå på en anden skole end Petersmindeskolen, aftaler vi overgangen med forældrene og denne skole. Vi besøger gerne skolen, hvis det er praktisk muligt, ligesom vi gerne skriver en udtalelse på barnet på opfordring fra skolen og med forældrenes accept. 

Inddragelse af lokalsamfundet: Vi inddrager lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn. Vi gør brug af naturen i lokalsamfundet; skov, sø, gå- og cykelture rundt i området og ud på landet. Vi er med i den lokale kogræsserforening, og vi tager til julegudstjeneste i Hover Kirke. Vi samarbejder med Børnegården Uhrhøj og Petersmindeskolen. Vi samarbejder med vores naob KFUM Spejderne Dalfolket. Herudover benytter vi os af Vejles muligheder med hensyn til natur og kultur. 

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske læringsmiljø:
Vi øver os hele tiden på at se børnenes præmisser i børnemiljøet i forhold til trivsel, lege- og læringsmuligheder. Vi har respekt for børnenes lege og deres forskellige udtryksformer. Børnenes kreative produktioner og opfindelser dokumenteres og udstilles. Vi har løbende fokus på det æstetiske miljø i Gaia, der understøtter stemninger i lege- og læringsmiljøer. Derfor ændres det æstetiske miljø i takt med, at vi ændrer lege- og læringsmiljøer. 

Vi har fokus på legestemninger (Kilde: Helle Marie Skovbjerg "Perspektiver på leg")

• GLID/hengiven
• SKIFT/højstemt
• FREMVISE/opspændt
• OVERSKRIDE/euforisk

Vi tænker legestemningerne ind i indretning og rammer i lege- og læringsmiljøet, ligesom vi er bevidste om, hvordan legestemningerne kommer til udtryk i effekterne heraf.

 

Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse

Mål:

• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden både på kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund
• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering

Sådan understøtter vores pædagogiske læringsmiljøer børnenes alsidige udvikling: Barnets alsidige personlige udvikling er i fokus gennem hele dagen i Gaia; i børneinitierede aktiviteter, vokseninitierede aktiviteter, særligt tilrettelagte pædagogiske aktiviteter og gennem hverdagens rutiner (den upåagtede faglighed).

Vi har fokus på kvaliteten af de aktiviteter, som børnene tilbydes og er en del af, da de netop er med til at udvikle "det hele barn" med en kerne af et solidt selvværd, livsduelighed og gåpåmod.

Barnet udvikler selvværd, livsduelighed og gåpåmod, når det har mulighed for at leve et nysgerrigt børneliv, hvor der er plads til at filosofere, eksperimentere og undres. Det er medarbejdernes ansvar at skabe rum til dette, og det er vores opgave at være deltagende sammen med børnene i deres undring. 

Gennem det konstante og tætte samarbejde med barnets forældre udvikles det individuelle og unikke barn.

Tiltag:

• Barnet udvikler sig gennem Gaia i zoner for nærmeste udvikling; små tilpassede udfordringer og forandringer, der skaber udvikling ("Gaias pædagogiske progressionslinje"). Barnet oplever mestring
• Vi skaber trygge og genkendelige rammer som for eksempel morgensamlinger, små læringsrum, små og store fællesskaber
• Vi tillægger den brede læring, der sker i hverdagssituationer over hele dagen stor værdi og arbejder bevidst med dette (den upåagtede faglighed)
• Vi laver aktiviteter med genkendeligt indhold i andre rammer og på nye måder, inde som ude, hver trygheden for barnet ligger i det genkendelige fællesskab, og hvor udfordringen ligger i forandringen

Barnets alsidige personlige udvikling foregår gennem alle læreplanstemaer, alle aktiviteter og alle relationer, hvor barnet oplever, lærer, spejler sig og spejles. Derfor er det vigtigt, at vi ved, hvad vi tilbyder og møder barnet med. 

Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed. Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj med mere.

Mål: 

• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer
• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse

Sådan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling: Det sociale fællesskab i Gaia er funderet i "Fællesskabet i Gaia", som beskriver de værdier, vi tillægger det sociale fællesskab og den omgangsform, vi ønsker skal være mærkbar, når man har sin gang i Gaia. 

Medarbejdernes mindset, herunder evnen til mentalisering, og feedbackkultur er udgangspunkt for vores positionering i forhold til Gaia som et socialt fællesskab. Gaia er et fællesskab! 

Nye forældre introduceres til "Fællesskabet i Gaia", når familien starter i Gaia. Vi italesætter vores forventninger til forældrene om, at de også imødekommer de fem udsagn i "Fællesskabet i Gaia"

Den sociale udvikling præges dagen igennem i børne- og vokseninitierede lege og aktiviteter, i barn/barn-relationer, barn/voksen-relationer og som tilskuer til voksen/voksen-relationer. 

Tiltag:

• Alle børn skal have venner! Alle børn har ressourcer og kompetencer, som medarbejderne har ansvar for at få øje på og forstørre i fællesskabet
• Den sociale udvikling foregår blandt andet i  lege- og læringsrum dagen igennem. Medarbejderne har øje for legestemninger og legerelationer i forhold til børnenes deltagelsesmuligheder 
• Vi respekterer børnenes egne valg af legerelationer og venskaber, samtidig med at vi udvider børnenes perspektiver i forhold til nye og andre legerelationer
• Medarbejderne er rollemodeller og italesætter sociale spilleregler
• "I Gaia har alle voksne; medarbejdere og forældre, ansvar for fællesskabet", forældrene inddrages, og der samarbejdes med barnets forældre om den sociale udvikling, det sociale fællesskab i børnegruppen og det store fællesskab i Gaia. Dette gøres gennem dialog, samtaler, nyhedsbreve, forældremøder, instagram (@livetigaia) og ved at tale "Fællesskabet i Gaia" op som et udgangspunkt for barnets sociale udvikling

Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber og med andre børn og sammen med det pædagogiske personale. Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidste om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.

Mål:

• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden
• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber

Sådan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog: I Gaia har alle pædagoger ansvar for det sproglige læringsmiljø. Mange pædagoger har efteruddannelse i Sprogpakken og to pædagoger har efteruddannelse i Sprogtrappen. Der er sprogansvarlige pædagoger i både vuggestuen og børnehaven, de deltager i netværksmøder med TCBU og videregiver information og inspiration fra netværksmøder til kollegerne. 

I Gaia har vi pædagogisk fokus på sprog i alle dagens situationer og aktiviteter. Læreplanstemaet Kommunikation og Sprog hænger, både implicit og eksplicit, sammen med de andre læreplanstemaer. Der er altid sprog og kommunikation tilstede, og det har vi øje for.

Tiltag: 

• Vi giver børnene tid til at lytte, tænke og tale
• Vi giver børnene plads til filosofiske tanker. Vi stiller og får filosofiske spørgsmål og svar
• Vi arbejder med dialogisk læsning og tematisk sprogarbejde
• Vi anvender piktogrammer, billeder og andre former for visualisering
• Vi leger med sange, rim, remser og "fjollesprog" 
• Vi laver pædagogiske aktiviteter med særlig fokus på sprog og kommunikation, og vi tænker sprog ind i langt de fleste andre pædagogiske aktiviteter for eksempel fokusord
• Vi er opmærksomme på italesættelse og sprogbrug, herunder også at vi sætter ord på genstande, tilstande, følelser med videre
• Vi laver sprogvurderinger i Hjernen og Hjertet (Rambøll) og vi bruger Sprogtrappen (Rambøll). Vi tilrettelægger blandt andet det sproglige arbejde ud fra resultater og evalueringer af sprogvurderingerne
• Vi er opmærksomme på andre former for kommunikation ud over det verbale sprogbrug for eksempel kropssprog og kreative udtryksformer
• Vi er meget bevidste om vores eget sprogbrug, tonefald og kropssprog som rollemodeller for sproget i sociale sammenhænge
• Vi samarbejder med vores talehørekonsulent fra TCBU og barnets forældre ved sproglige udfordringer 

Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen - gennem ro og bevægelse - lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra fra kroppen.

Mål: 

• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på
• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse

Sådan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af Krop, Sanser og Bevægelse: I Gaia understøtter vi børnenes udvikling inden for dette tema både i planlagte pædagogiske aktiviteter og i overgange (den upåagtede faglighed), hvor vi blandt andet har fokus på børnenes selvhjulpenhed. Vi skaber læringsrum, der tager højde for alsidige aktiviteter, der styrker barnets oplevelse af egen krop; bevægelse i høj og lav intensitet, sanseoplevelser og fokus på kroppen og kropsdele. Ligeledes har vi øje for legestemninger, der ligeledes har høj og lav intensitet, som vi understøtter i indretningen af lege- og læringsmiljøer.

Gaia er både inde og ude indrettet, så der er mulighed for fysiske aktiviteter. Legepladsens terræn med forskelligt underlag, legeredskaber og plads til bevægelse giver mulighed for tilpassede og udfordrende fysiske aktiviteter og lege. Gymnastiksalen i maskinhuset rummer ud over plads til fysiske aktiviteter også udstyr til mange former for lege og aktiviteter, ligesom der kan skabes rum til ro og fordybelse.

Vi har fokus på aktiviteter, der sansemæssigt understøtter børnenes udvikling, vi italesætter og er sammen med børnene nysgerrige på de sansemæssige oplevelser.

Vores nærmiljø består af gode turmuligheder, hvor børnene kan få både fysiske og sansemæssige oplevelser i skoven, på stierne, ved søen og så videre.

Vi ønske, at understøtte børnenes naturlige lyst til bevægelse. Gennem leg og spændende aktiviteter skabes glæde ved fysisk aktivitet i forhold til sundhed, og fordi vi er bevidste om, at det at have gode kropsfornemmelser er vigtigt for mange andre forhold; læring, selvværd, selvtillid med videre.

Tiltag:

• Vi ændrer løbende de pædagogiske lege- og læringsrum, så de understøtter både børne- og vokseninitierede aktiviteter
• Vi planlægger aktiviteter, der udfordrer børnenes oplevelse af høj og lav intensitet (arousal) dette kan for eksempel være dans. Samtidig giver dansen forskellige kropsfornemmelser
• Vi giver børnene mulighed for ro og fordybelse gennem for eksempel massage, yoga og grounding
• Vi understøtter børnenes oplevelse af fysisk mestring gennem selvhjulpenhed, pædagogiske aktiviteter med videre, der giver fornemmelse for egen krops formåen og zonen for nærmeste udvikling
• Vi planlægger aktiviteter, der har fokus på kroppens fornemmelser (for eksempel følelser og balance) og sansninger (se, lytte, lugte med videre)
• Vi italesætter kropslige fornemmelser, sætter ord på legemsdele og arbejder visuelt med kroppen
• Ved særlige udfordringer samarbejder vi med barnets forældre og TCBU

Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension. Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemetoder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem mennesker, samfund og natur. 

Mål:

• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling
• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed

Sådan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science: Da Gaia var på tegnebrættet, lå der mange tanker om naturvidenskab både i forhold til pædagogik og indretning særligt af legepladsen. Disse tanker er i vid udstrækning ført videre i vores udemiljø. Vores store legeplads rummer mange typer beplantning, terræn, underlag, og de udendørs lege- og læringsmiljøer er gjort af natur og naturmaterialer. Vi har bålplads, frugttræer, hække af bærbuske og højbed. 

Vi har fokus på årets gang i naturen, og bruger og oplever naturen med de forskelligheder, hver årstid har.

I nærmiljøet findes også alsidige muligheder for naturaktiviteter- og oplevelser; skov, mark, haletudsesø, bæk, og så ligger vi tæt på et overdrev, som i sommerhalvåret er beboet af kogræsserforeningens stude. Vi er medlem af foreningen, og vi passer studene et par uger om året. I løbet af efteråret slagtes studene, og Gaia er aftager af en del af kødet.

I forhold til science ligger det naturligt i vores pædagogik at udforske og afprøve. Det gælder både naturfagligt og teknologisk. I vores tilgang til science er vi ofte søgende efter årsager og svar, vi har dog også en filosofisk tilgang til dette, hvor børnenes nysgerrighed og undren får lov at spire.

Vores mål i forhold til temaet "natur" er først og fremmest, at børnene oplever glæde og senere ansvar overfor naturen. Mange børn viser selv en stor interesse for naturen både i forhold til dyr, planter med videre, men også for de legemuligheder, naturen giver. Medarbejderne er som inspirerende rollemodeller bevidste om, at vi er med til at spire glæden, interessen og ansvarsfølelsen. 

Tiltag: 

• Vi opholder os meget i naturen både på legepladsen og i nærmiljøet
• Vi planlægger pædagogiske aktiviteter med fokus på natur, sanseoplevelser og naturmaterialer
• Vi tænker mad og madlavning ind som aktivitet i forhold til natur og science
• Vi eksperimenterer, undersøger og forholder os nysgerrigt og afprøvende til natur og science
• Medarbejderne følger børnenes spor og forholder sig inspirerende og nysgerrige sammen med børnene for at understøtte børnenes interesse
• Vi arbejder med teknologi og IT sammen med børnene, hvor børnene både kan afprøve og undersøge mediernes muligheder, samt vi inspirerer børnene til en nysgerrig tilgang i brugen af IT

Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig hverdagslivet. Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.

Mål:

• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier
• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier

Sådan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab: Fællesskabet er et stort fokusområde for os i Gaia. Fællesskabet som et tilhørsforhold. Som skrevet i "Fællesskabet i Gaia" er forskellighed en ressource i Gaia og i omverdenen. Derfor er vi som medarbejdere meget bevidste om, at vi italesætter forskelligheder med nysgerrighed og tolerance. 

I "Dannelse i Gaia" skriver vi, at vi dyrker lokalt funderede traditioner, hvor nogle traditioner har rødder i almene højtider, andre er vokset frem med udspring i børnenes og medarbejdernes ideer. Traditionerne er med til at skabe en vi-kultur, noget vi er sammen om. I Gaia mener vi, at fællesskab og forskellighed er forenelige. Derfor arbejder vi både med vores egen lokale kultur, danske traditioner og kulturelle fænomener, der ligger uden for dette.

Til at synliggøre kultur og traditioner har vi fokus på forskellige æstetiske udtryksformer, hvor børnene kan afprøve, indleve sig og være nysgerrige. Det drejer sig om diverse former for kultur; andres, vores og børnenes egenkultur.

Tiltag:

• Vores årsplan bygger hovedsageligt på traditioner i Gaia
• Vi afprøver nye tiltag, som opstår gennem børnenes spor og interesser og gennem medarbejdernes påfund
• Vi er sammen med børnene nysgerrige på andre traditioner og kulturer og undersøger disse 
• Vi planlægger aktiviteter, der understøtter kendskabet til kultur og traditioner, dette kan være som genkendelige fænomener (genstande eller aktiviteter, der relaterer til for eksempel jul, fastelavn med videre) eller nye tiltag, der udvider kendskabet til en kultur eller tradition
• Vi bruger sang, musik, dans og teater som udtryksformer
• Vi skaber mulighed for, at børnene kreativt kan eksperimentere med deres egenkultur og med imitation og afprøvelse af andre kulturelle fænomener. Dette kan være med forskellige materialer (værksted og natur), udklædning og gennem rollelege med videre
• Medarbejderne italesætter emner eller værdier, der relaterer til fællesskab, tradition og kultur, og samtidig er vi nysgerrige på børnenes tanker og initiativer 
• Vi deltager gerne i kulturelle aktiviteter uden for Gaia, det kan være teaterm julegudstjeneste, udstillinger, forestillinger på skolen med videre

I Gaia evaluerer vi læreplanen og vores pædagogiske tiltag på forskellig vis, dog med systematik. Metoden kan være dialog med forældre, forældrebestyrelsen, børnene eller som sparring medarbejderne imellem. Vi benytter os af praksisfortællinger som dokumentation og evaluering. Nogle tiltag planlægges ud fra SMITTEmodellen og den dertilhørende evalueringsdel. Generelt for al evaluering i Gaia er målet, at vi søger efter at lære af vores evalueringer og "hvordan bliver vi bedre, og hvordan gør vi tingene bedre?"